Gør rede for diskussionen for og imod videnskabelig realisme.


Skriveøvelse 1
Videnskabsfilosofi  Åbent Universitet  København
Hold 1123
Opgaveløser
Hardy Pedersen
Underviser: Peter Laurs Sørensen
Afleveret den: 23. oktober  2001

Indholdsfortegnelse                                

Introduktion                                              
Disposition                                               
Definitioner                                              
Birds kapitel 4                                         
-    Daltons realist teori                             
Instrumentalisme                                      
Observation                                             
Konstruktiv empirisme                             
Konklusion                                              
- sandhed contra empirisk adequathed      
- entiteter                                                 
- forkalring                                               
- slutningsregler/IBE                                 
- Induktion                                               
- Holisme                                                 
Introduktion til Filosofi

Redegørelse for diskussionen for og imod videnskabelig realisme.

Introduktion.
Opgavens tema er en diskussion om, hvorledes vi ser verden, og hvad vi tror, eller mener at kunne tro, om verden. Udgangspunktet er det 21. århundrede, hvor positivismen har klinget af og nye/reviderede synspunkter kommer til drøftelse. Positivisterne påstod, at kun erfaringsvidenskaberne kunne bibringe erkendelse, og filosofiens opgave bestod i at samordne og generalisere videnskabernes resultater.
At diskussionen ikke er ny fremgår af Klees artikel, hvor det anføres, at diskussionen omkring måden at opleve verden på har været aktuel helt tilbage til de først af os kendte filosoffer, heriblandt Thales, der som grundlæggende strukturelement valgte vand.
Diskussionerne i de forløbne 2500 år har bragt mange mulige synsvinkler/ismer på banen, heriblandt de ismer denne opgave behandler, nemlig videnskabelig realisme (VR) contra ikke videnskabelig realisme (anti-realisme, aR).
Som dokumentation for, at diskussionen ikke er død, har jeg på forsiden skannet et udklip ind fra en artikel i Berlingske Tidende den 20. oktober 2001.

Disposition
Jeg vil tage udgangspunkt i Birds bog, hvor jeg hovedsagelig støtter mig til kapitel 4. Her vil jeg fremlægge Birds synspunkter på begge synsvinkler, men da Birds realistiske holdning slår meget stærkt igennem, vil jeg holde Birds synspunkter op imod synspunkter hentet i Jan Hacking og i særdeleshed Bas van Fraassen teksterne.
Med synspunkterne på plads vil jeg gå ind i en diskussion omkring nogle centrale begreber og give mit bud på, hvad der egentlig skiller realisten fra antirealisten.
 
Definitioner.
I videnskabsfilosofien  er videnskabelig realisme  en position der drøfter hvorledes en videnskabelig teori skal forstås og hvad en videnskabelig aktivitet egentlig er.

Naive realister ifølge van Frassen7/8: Billedet vi får af verden er sand, nøjagtig i sine detaljer, og entiteterne der anføres i videnskaben eksisterer. Der er tale om opdagelse, ikke udvikling

Sellars (van Fraassen s.7): At have en god grund for at fastholde en teori er at have en god grund til at fastholde at de af teorien postulerede entiteter virkelig eksisterer.

Ellis (van Fraassen s.7): Jeg opfatter videnskabelig realisme som det synspunkt, at den teoretiske videnskabelig påstand er, eller udgiver sig for at være, en sand generel beskrivelse af reality.

Putnam/Dummett (van Fraassen s.8): teorier er sande/falske (S/F) og det der gør teorierne sande/falske er noget eksternt (ikke vore sanser, bevidsthed, sprog…)

Salmon (artikel 134): Realisten har i det mindste en linje imellem beskrivende viden fra henholdsvis ikke observerbare entiteter og observerbare entiteter. Ifølge realisten kan vi opnå viden ved direkte observation, selv om meget af vor viden, også vedrørende observerbare ting, er indirekte. Salmons tese er, at realisme og empirisme er helt kompatible teorier, idet vi kan etablere teorier omkring ikke observerbare ting baseret på observationsmæssige beviser.

Van Fraassen s. 8/9: Videnskabelig realisme er den position, at videnskabelige teoretiske konstruktioner har til hensigt at give os en bogstavelig sand historie om hvad verden er, og at accept af en videnskabelig teori medfører at teorien er sand. Antirealistens mål med videnskaben er at denne forklaring af verden fint kan gives uden en sådan bogstavelig sand historie, og accepten af en teori kan baseres på noget mindre/andet end sandhed. (empirisk adequathed)
Min konklusion, og det jeg gerne vil diskutere, tager udgangspunkt i, at realisten ser verden gennem dens funktion, ser de observerbare entiteter og regner med ikke observerbare entiteter ud fra den betragtning, at alle observerbare hændelser er baseret på teorier, der forklarer hændelserne og som er sande eller falske. Antirealisten tager alene udgangspunkt i observerbare hændelser og ikke i non observerbare entiteter. Hermed udelukker han sig fra at diskutere teorier om non observerbare entiteter og dermed også diskussionen om teoriers sand/falskhed.

Birds kapitel 4.

Videnskabsteoriens rolle.
Dalton (Bird 122/123) konstaterede i 1800 tallet, at kemiske reaktioner kunne beskrives og beregnes, selv om man absolut ikke have sansemæssigt adgang til entiteterne. Dalton konstaterede, at atomerne i bestemte mængder danner molekyler som f.eks. H2O. Der var altså god grund til at regne med noget ikke observerbart. Jeg vender senere tilbage med en diskussion omkring observerbarhed.
Daltons realistiske syn går på, at sandheden/forklaringen ligger i eksistensen af den/de ikke observerede entiteter (atomerne), nemlig i deres funktion i forbindelse med observerbare hændelser.

Her imod er anti-realistens syn, nemlig at videnskaben kun skal sigte efter at ordne og finde sammenhænge imellem observerbare hændelser. Siden vi ikke skal se atomer som ægte entiteter, kan vi heller ikke tænke på en hypotese forklarende de indbyrdes forhold.
Min kommentar hertil er, at hvis vi således ikke kan tænke længere end til det observerede, hvis vi ikke kan undre os, kan vi ej heller forklare/sandsynliggøre hvad der sker/hvorfor det sker. Hvis antirealisten således anser realistens forklaringer af hændelserne, forklaringer der bygger på non observerbare entiteter, som uvidenskabelig spekulativ metafysik, så er distancen  skabt.

Daltons Realist teori (Bird 124):
a)    en teori kan blive vurderet med hensyn til sandhed – eller sandhedslignende forhold
b)    en teori kan med rimelighed – fornuftsmæssig – sigte imod sandhed – eller sandhedslignende forhold
c)    en teoris succes er bevist i form af dens sandhedsmulighed
d)    hvis en teori er sand, så vil de hypotetiske uobserverede entiteter eksistere
e)    hvis en teori er sand, vil teorien forklare det observerede   
Antirealistens svar er, at hvis a) benægtes, er resten ligegyldigt. Antirealisten accepterer ikke S/F forklaringen. Et problem siger Bird, fordi det er problematisk at se bort fra sandhedsbegreberne.
Jeg vil senere komme ind på  sand/falsk begrebet i forbindelse med Bas van Fraassens empirisk adequathed.

Et andet antirealistisk svar går på ikke at benægte a) (sandhed) men at benægte, at a) medfører d) og e) Nok kan ting være sande, men denne sandhed er ikke udtryk for, at der eksisterer non observerbare entiteter, eller at der er forklarende egenskaber involveret. Også denne forklaring siger Bird, giver problemer omkring vor generelle filosofiopfattelse, hvis vi således ikke kan tage teoriernes mening seriøs. Allerede her begynder Bird at dømme andres udsagn ud fra egne præmisser. Dette vil jeg komme mere ind på senere og her blot konstatere, at Bird sætter seriøsitet lig med sandhed. Men da antirealisten ikke arbejder med sandhedsbegrebet, må man vurdere hans udsagn ud fra andre præmisser. 
En tredje indvending kommer fra den konstruktive empirist der kan acceptere a), d) og e), men benægte b) og c). Han kan godt acceptere S/F, også at teorierne han være mere eller mindre sande, også at hvis de er sande, så demonstreres ikke observerbare entiteter med forklarende virkning. Men det har bare ingen betydning for videnskaben siger den konstruktive empirist. Videnskab kan ikke basere sig på sandhed, i den udlægning realisten (Bird) anfører.

Disse synspunkter i sig selv giver god grund til diskussion. Synspunkterne fremdrager to  principielle forskelle imellem realisten og antirealisten. Sandhedsbegrebet og entitetsbegrebet.
Dette er da også hvad Hacking i sin artikel s. 248 diskuterer, idet han deler op i:

• realisme omkring entiteter der læner sig op ad i det mindste nogle entiteter fra den fysiske verden
  
• realisme omkring teorier idet vi søger sande teorier omkring verden, omkring den indre beskaffenhed og omkring den ydre rækkevidde

De to realismer må ses identiske siger Hacking. Man skulle tro en antagelse af en entitet også førte til antagelse af en tilsvarende teori, og omvendt. Men nej siger Hacking. Den langt overvejende del af de eksperimenterende fysikere er realister omkring entiteter men ikke nødvendigvis omkring teorier. 

Instrumentalisme (Bird s.125)

Instrumentalisme er en anti-realistisk position der som begreb er baseret på at skabe forudsigelser, ikke på at forklare, og dette at spørge til en teoris sandhed er ifølge instrumentalisten en konceptuel misforståelse. Spørgsmålet er om teorien er empirisk tilstrækkelig, hvilket vil sige om den medfører præcise forudsigelser, idet alle dens observationer per. definition er sande. Der er således mere tale om et instrument end der er tale om en teori.


Observationsdata (S/F) -------  Black Box --------   Observationer/forudsigelser (S/F)
 

Black boxen er således for instrumentalisten hvad teori er for realisten blot med den forskel, at rationalisten har teorien som det grundlæggende i sit syn hvorimod instrumentalisten ser helt bort fra hvad der sker i black boxen. Til gengæld har instrumentalisten alle før og efter data som sande eller falske. Black boxen indeholder ikke kun en enkeltteori men hele videnskabsteorien og udgør en meget kompliceret proces med usikker udfald. Man kan ikke hæfte en teori op på et givet udfald.
Instrumentalisten arbejder med statement, termer og sprog. Der arbejdes med to typer af statements, termer og sprog, nemlig:
T- statements: teoretiske påstande som ikke kan være S/F (den elektroniske kraft F er 9)
O-statements ikke teoretiske påstande, som er  S/F ( voltmeternålen slår ud til 9)
O-termer: termer kan referere til ting der er observerbar
T-termer: termer refererer til ting der ikke er observerbar 
T sprog som teoretiske sprog og  O- sprog som er ikke teoretiske sprog

Sammenholdes ovennævnte anti-realistiske forudsætninger med f.eks. Daltons realist-teori, ses tydeligt den distance, der umiddelbart er imellem de to ismer. Mere kompliceret bliver det, når man mixer O- statement med T-statement ved f.eks. at udtrykke at: ”den faldende styrke (ikke teoretisk) skyldes bombardement af kosmisk stråling (teoretisk).

En måde at undgå/omgås sandhedsproblemet er at søge hjælp hos logikken, og på denne måde definere sig ud af sandhedsproblematikken, og gør sandhedsoplevelsen til noget relativt. Russel, f.eks. definerede sig udenom brugen af den bestemte artikel i en sætning, og undgik dermed usikkerheden om, hvornår man havde reference til den rette person. Udtrykket: Faderen til Charles blev eksekveret kan omskrives til at der findes én og kun én som er far til Charles II og denne ene blev eksekveret. Sætningen kan herefter i logiksprog udtrykkes som (Ex)(Fx er far til Charles II)
Herefter er al usikkerhed fjernet.

Observation (Bird 131)

Da antirealisten bygger sin verden på hvad der kan observeres, er det væsentligt at uddybe hvad der menes med observation. Instrumentalisten mener med ”observation” de observationer, der kan opfanges uden hjælp af hjælpemidler. Videnskaben opfanger ofte data med instrumenter og  der rapporteres hvad der direkte observeres, ikke teorien bag hvad der observeres. Observation er træning, recognisering af hvad der er fokus på. Forskellige mennesker sanser de samme ting forskelligt og observation er ikke passiv, det er en aktivitet, mere eller mindre vellykket omkring opsamling af tingene i verden. Observationer er ikke målet, men indgår som middel i  en test af hypoteser og observationer skal være troværdige, ellers bliver forudsigelserne ej heller troværdige

Data 1 ---- Teori ---- observation/data 2 ----- teori 2 ----- observation 2 -----

Man kan drøfte om der er tale om en kædereaktion eller der er tale om en cirkelslutning, og  observatøren skal have samme høje troværdighed som instrumenterne. At observere er at udarbejde troværdige rapporter, og hvorvidt en påstand kan opfattes som en observation afhænger af pålideligheden af observatøren og hans instrumenter.
Van Fraassen (18) stiller spørgsmålet: Kan der drages en linje imellem teori og observation. Termer og koncepter er teoretiske og entiteter er observerbare eller non observerbare. Hermed er diskussionen opdelt i to punkter:

1. Kan vi opdele sproget i en teoretisk og en ikke teoretisk part
2. Kan vi klassificere objekter og hændelser i observerbare hhv. non observerbare grupper?

Sproget er teoriladet siger van Fraassen, og måden, vi og videnskaben taler på, er ladet med billeder og tidligere accepterede teorier. Hvad vil det sige at være observerbar - formodede entiteter der eksisterer eller ikke eksisterer. Observere at..  er en hændelse, og forståelse forudsætter, at man har forudsætninger for at sætte hændelsen sammen som i eksemplet med tennisbolden, der for én, der ikke ved hvad en tennisbold er, blot observerer en rund genstand, hvorimod en tennisspiller registrerer en tennisbold. Hermed kan man afprøve en definition af observerbarhed, hvor  X er observerbar hvis omstændighederne er således, at hvis X er tilstede under disse omstændigheder, så er X observerbar. 
Men problemet eksisterer fortsat: Hvad er observerbart og hvad er registrerbart, og hvor går grænsen?  Dette indikerer, at observation er et svagt begreb.

Meget af det videnskaben arbejder med er non observerbart. Men spørgsmålet er om det er  sandt? Er en positronen observerbar eller er den non observerbar? Er neutroner observerbare?
Man kan således konkludere, at hvis  videnskaben kan tælle entiteter neutroner som observerbare  så er meget af videnskabens non observerbarhed fjernet, og antirealisten har således ikke meget at komme efter – en uddøende isme.

Videnskaben afdækker med moderne udstyr mere og mere af det hypotetiske non observerbare, men spørgsmålet er, om ikke der ikke kommer lige så mange nye opgaver og spørgsmål, som de der løses.
Dette er et spændende emne, idet Bird teksten her lægger op til, at de videnskabelige spørgsmål løses hen ad vejen. Det gør de nok også, men jeg er så ”realistisk” i min holdning, at vi aldrig når til vejs ende. Verden/jorden og vores solsystem undergår konstant ændring, hvilket igen påvirker mængden af naturlove, som vi får kendskab til. Dette ud fra synspunktet, at naturlovene er der og er der i det omfang naturen udvikler sig. Man kan vel næsten ikke forestille sig en natur, der ikke bygger på en naturlov. Derfor, antirealisten bliver aldrig færdig med at observere entiteter, også nye entiteter. Realisten bliver aldrig færdig med at udtænke teorier, der kommer konstant nye udfordringer. Man kunne vove den påstand, at den forskel der er imellem realisten og antirealisten ligger i tidsfaktoren.
Dette var nogle vinkler omkring instrumentalisten, der som antirealist ikke bekymrer sig om teori og ej heller sandhedsteori. Han accepterer sandhedsbegrebet, men alene omkring den verden han oplever, nemlig input- og output verdenen i forhold til black boxen.

Konstruktiv imperisme. (Ce)  er en anden form for anti-realisme, og har som eksponent Bas van Fraassen. Jeg gennemgår først Birds udlægning for derefter at sammenholde denne med Bas van Fraassens udlægning. Birds udlægning er følgende (Bird s. 135):
Fordi der er stor empirisk forskel på observerbarhed  og non observerbarhed kan vi ikke have samme grad af troværdighed i de to positioner, hvilket medfører to nye teorier:

1. to teorier er empirisk ens, hvis de har samme konsekvens – opfanger det samme – omkring observerede entiteter, forhold og relationer
2. en teori er empirisk tilstrækkelig, hvis de observerede konsekvenser er sande

Konstruktive empirister (Ce) skelner skarpt imellem sandhed og empirisk tilstrækkelighed, og Bird tager straks fat i van Fraassens Ce og opstiller følgende forskel imellem sand og empirisk tilstrækkelig:

• en sand teori er nødvendigvis også empirisk tilstrækkelig
• en empirisk tilstrækkelig teori er ikke nødvendigvis sand
• falske teorier kan blive empirisk tilstrækkelige

Som eksempel nævner Bird ballonen, der hænger fast på væggen på grund af elektrostatik. Vi ser ikke de elektroner, der er ”bag den empiriske hændelse”. Andre teorier kunne også danne grundlag for samme empiriske hændelse. Hvilken teori skal vælges, hvis flere giver sande udfald – og dermed er tilstrækkelige. Dette er Birds spørgsmål til van Fraassen.

Vi ønsker, siger Bird, teori der giver et sandt billede af non observerbare udfald, men hvordan, når alle teorier er empirisk tilstrækkelige. Hvis der er valgt en historisk teori, vil troværdigheden omkring non observerbare entiteter ikke være særlig høj, fordi der altid findes alternative teorier som er empirisk tilstrækkelige, men som stiller  forskellige krav til non observerbarhed.

Birds konklusion på Ce er, at beviserne er de samme for empirisk ens teorier, også selv om der iblandt teorierne er sande og falske teorier, blot de er empirisk ens. Dette medfører, at beviser ikke kan danne grundlag for at vælge personligt foretrukne teorier som sande alene med henvisning til empirisk ensartethed. Herudover kan anføres, at jo højere grad af non observerbarhed, jo mindre beviselighed til at hjælpe os igennem til en sand teori. Derfor holder Ce ikke ifølge Bird. Hvis realisme er uholdbar, så er Ce også. Hvis vi ikke kan have sande teorier, så kan vi ej heller have empirisk tilstrækkelige teorier hvilket igen medfører, at hvis teorierne ikke kan være sande, kan de heller ikke være empirisk tilstrækkelige.
Denne Bird udlægning er van Frasen naturligvis ikke enig i, idet Bird angriber Ce ud fra egne præmisser.

Bas van Fraassen siger i sin artikel:
Den naive påstand er at videnskaben fortæller en sand historie. Den reelle påstand er at det er hensigten at fortælle en sand historie, hvilket ikke er stærkere end en hensigtserklæring. At historien er ”bogstavelig sand” skal forstås således at videnskaben er sand hvis den er ”godt forstået” men bogstavelig falsk eller meningsløs. Man kan her stille sig det spørgsmål, om det at acceptere eller tro på en teori er det samme som at give teorien sandhedsværdi, og kan en sådan sandhedsværdi være baseret på en gradueret sandhedsskala. Dette drøftes senere i konklusionen. 

Ideen omkring bogstavelig sand påstand har ifølge van Fraassen to aspekter:

1. sproget må være bogstavelig konstrueret,
2. og på en sådan måde, at påstanden er sand

Hermed opdeling af anti- realismen i to områder:

1. Videnskabens mål er at udgive sandhed, forståelsesmæssigt men ikke bogstaveligt
2. Sproget skal bogstaveligt konstrueres, men teorierne behøver ikke være sande for at være gode.

Bas van Fraassens teori og empirisk adequathed (Ea) van Fraassen s. 12: Videnskabens sigte er at give os teorier som er empirisk adequate(Ea), og accept af en teori involverer alene den tro, at teorien er Ea. Hvad vil det da sige at en teori er Ea?
-    en teori er Ea hvis det den siger om observerede ting og begivenheder i denne verden er sand, dvs. hvis teorien ”redder fænomenet”. En sådan teori har mindst én model der kan rumme alle aktuelle fænomener. Og der er tale om alle fænomener, konstaterede og ikke konstaterede.

Distinktionen imellem realisten og antirealisten er, så vidt angår accept, for van Fraassen alene et spørgsmål om, hvor meget belief der er involveret i antagelsen. Accept af teorier er, hvad enten der er tale om 100%, delvist, eller forsøgsvist, en fænomen af videnskabelig aktivitet, som klart involverer mere end tro. En hovedårsag hertil er, at vi aldrig er udstyret med en fuldstændig teori. Så hvis en videnskabsmand accepterer en teori, involverer han sig automatisk i et research program. Videnskabsmanden må således, ud over troen på teorien, også committe sig til denne. Dette kalder van Fraassen  den pragmatiske dimension af teori accept, som i modsætning til den epistemiske dimension ikke deltager åbenbart i realisme anti-realisme diskussionen.

VF mener ikke realister og anti-realister har uenighed på det pragmatiske område af teori accept.  Vi skal, siger van Fraassen, gå et skridt tilbage og fremsætte spørgsmål omkring forklaring, hvortil realisten typisk foretrækker en objektiv gyldighed, hvilket anti-realisten ikke accepterer.

Vi har set på anti-realisme med fokus på ikke observerbare entiteter. Vi opfattede oprindeligt Newtons love som sandheder – indtil Einsteins relativitetsteori ændrede forholdene i og omkring lysets hastighed. Vi ser lovgrundlaget i det vi kan observere, men hvad med det der er for småt, for hurtigt… for observation? F.eks. er en fysiske konstant som gravitationskonstanten G en tilnærmet konstant  som kan ændre sig over tid. ”Love” er således kun tilnærmelser og omfattende noget vi kender til, hvorimod rigtige love afviger væsentligt i omstændigheder, steder og områder vi ikke er bekendte med.  Bird ville f.eks. antage, at Newtons love blev  valgt ud fra Inference to the best explanation (IBE), hvilket forekommer plausibelt – også selv om begrebet IBE vel næppe eksisterede på Newtons tid. Man kan næsten ikke forestille sig andre valgkriterier, idet alternativet til IBE er, at man bevidst vælger det system, den teori, der ikke bedst forklarer fænomenerne.

Hillary Putnam (Bird 141) konstaterer, at realisme er den eneste videnskabelige filosofi som ikke gør videnskabens succes til et mirakel. Realisme som teori er og kan diskuteres. Men læner man sig op ad videnskaben, som absolut har succes, målt på videnskabens egne præmisser, så kan man ikke komme udenom, at denne succes kan omskrives til en form for bevis for realisme som teori al den stund videnskaben såvel som realisterne beskæftiger sig med uobserverede entiteter. Med udgangspunkt heri mener Bird (B141) at når man går efter IBE, så er det at vælge realismen netop (med videnskabens succes i tankerne) et udtryk for brug af IBE. Putnam har i stedet realisme som et empirisk spørgsmål, idet det er et empirisk spørgsmål, i hvilken omfang teorier er sande og de omtalte entiteter eksisterer.

Konklusion.
Jeg har søgt at bringe en række synspunkter fra begge lejre på banen. Som det fremgår, er diskussionen imellem realisme og antirealisme ikke en ren teoretisk diskussion, idet synspunkterne frembringes af personer som er dybt involveret i spørgsmålene. De væsentligste elementer i diskussionen omfatter forhold som sandhed, entitet, observerbarhed, forklaring, holisme, slutningsregler samt induktion.
 
Sandhed contra empirisk adequathed.
Bird som eksponent for realismen lægger meget vægt på at teorierne for en realist er sande. Denne sandhedsdyrkelse er gennemgående, og bruges som argument imod antirealismen, hvor dette er muligt. Jeg mangler her en definition af sandhed. Hvilke kriterier stiller realisten op for sandhed. Det nærmeste jeg fornemmer vi kommer er, at hvis udfaldet svarer til den teoretiske antagelse, så er teorien sand. Der er vel tale om en form for kohærensteori, udfaldet kohærerer med antagelsen. Når man herefter kobler IBE på som udvælgelsesmetode, så føler jeg den rene sandhedsteori reduceres yderligere. Man taler nu ikke længere om den teori der er sand, men den der bedst egner sig som slutningsgrundlag, og dermed kommer sandheden nærmest – og dermed pr. definition er sand. 

Antirealisten, i konstruktiv empiristisk form, siger vel næsten det samme. Her tales ikke om sandhed, men om empirisk adequathed. For mig at se er der alene tale om en gradbøjning af kohærens, idet også den konstruktive empirist kræver en klar linje imellem teori og udfald. Når antirealisten i form af konstruktiv empirist vælger teori, vælger han for mig at se ud fra de samme principper som realisten, nemlig den teori der bedst løser opgaven. Bird angriber Bas van Fraassen, fordi han kan arbejde med flere adequate teorier, men dette afviger, som jeg ser det, ikke væsentligt fra realistens mulige teorier hvoriblandt den bedste skal vælges.
Bas van Fraassen accepterer således videnskabelige teorier, men som empirisk adequate i stedet for som sande. Jeg synes Bird på en måde misbruger sandhedsbegrebet til at retfærdiggøre sine egne synspunkter – og til at angribe andres. Umiddelbart fornemmes Bas van Fraassens empirisk adequathed at være et bedre anvendeligt begreb når der diskuteres teorier.

Entiteter.
Den anden væsentlige diskussionspunkt imellem de to ismer går på, om der er eller skal kalkuleres med ikke observerbare entiteter. Realisten ikke alene kalkulerer med sådanne, teorierne har også til opgave at afdække ikke observerbare entiteters funktion. Hermed er man dybt inde i begrebet observerbarhed. Man fornemmer verden lidt tom, trist og uspændende, hvis der ikke findes bevidsthedsuafhængige entiteter. Instrumentalisten benægter eksistensen af uobserverbare ting hvorimod den konstruktive empirist kan opfattes som agnostiker med respekt for ikke observerbare entiteters eksistens. De benægtes ikke, men tillægges heller ikke nogen betydning.

Forklaring.
I forlængelse af teoridiskussionen forudsætter realisten, at den valgte teori ikke alene er den bedste, at den er sand, men også at den er forklarende. Den skal forklare de hændelser, vi observerer, og forudsige hændelser vi endnu ikke har konstateret. Her synes jeg realisten vinder i forhold til antirealisten. Nok vil Bas van Fraassen acceptere teorier, også at de er adequate, men han, og de andre antirealistiske positioner,  afskærer sig selv fra de muligheder accepten af non observerbare entiteter giver. Forklaringskravet er væsentligt, det er ikke mindst dette krav der sætter fokus på realistens teori. Man kan, som van Fraassen antyder, nøjes med mindre, men hvorfor nu det, hvis man kan opnå et højere informationsniveau.

Slutningsregler/IBE
Bird slår hårdt til lyd for, at IBE skal danne grundlag for valg af teori. Umiddelbart lyder dette plausibelt, man kan fristes til at sige hvad ellers. IBE er vel blot en pragmatisk måde at beslutte på, man vælger det værktøj, der bedst løser opgaven. Og hvis opgaven løses, var valget korrekt. 
Bas van Fraassen har også nogle kommentarer til IBE (van Fraassen 19/20), og har den antagelse, at vi stille og roligt glider vi over i realisme, hvis vi i alle ordinære situationer følger IBE. Og der er mange ordinære situationer. Er en realist en person, som følger en regel om slutning (IBE) hvor andre slutter mere pragmatisk? van Fraassen siger nej ud fra to betragtninger.
Påstanden, at vi alle følger en bestemt regel i en bestemt situation er en psykologisk hypotese om hvad vi er villige til at gøre. Det er derimod en empirisk hypotese at blive konfronteret med data og rivaliserende hypoteser. Bas van Fraassen har ligeledes en anden indsigelse imod IBE. IBE angiver blot at man skal gøre et valg imellem de eksisterende hypoteser. Men siger van Fraassen, vi mangler at blive committet, at tro på den teori, der vælges.

Induktion.
I denne valgproces, uanset om det er realisten der vælger ud fra IBE eller det er den konstruktive empirist der vælger ud fra empirisk adequathed, så kan man ikke komme udenom den rolle, induktionen nødvendigvis må spille. Hume introducerede problemstillingen, og  ingen har vel siden kunnet komme udenom i sin slutning at være påvirket af, at hvad der hidtil er hændt ikke nødvendigvis medfører en gentagelse af hændelsen. Det er en spændende diskussion, som jeg ikke her vil komme nærmere ind på men blot konstatere, at realisten såvel som antirealisten i sine slutninger må acceptere en vis form for induktiv påvirkning. Hvorvidt det er et problem afhænger af den teoretiske vinkel, hvorunder ismerne diskuteres. I min pragmatiske verden er det naturligt at erkende, at mine slutninger er direkte eller indirekte induktiv påvirket. Det har jeg det fint med, skulle der komme en sort svane på tværs, så vil jeg tage IBE til mig og konstatere, at den hidtil bedste teori må forbedres.  

Holisme.
En væsentlig forudsætning for Birds valg af teori ud fra IBE er, at valget sker ud fra en holistisk vinkel. Hermed er alle forhold taget i betragtning, herunder alle til rådighed værende teorier. Det lyder logisk, og jeg har ikke mødt nogen indsigelse derimod. Tankegangen medfører imidlertid, at i takt med verden ændrer sig, ændres også de kriterier, der ligger til grund for valg af teorier. Teorivalget ifølge IBE er således en løbende proces, den løsning der er bedst i dag kan være den næstbedste, eller forbedret, i morgen. Det er pragmatisme, men efter min opfattelse en operationel og naturlig pragmatisme. Bas van Fraassen er også på teorivalget pragmatiker, så spørgsmålet er, om Birds videnskabelige realisme egentlig ligger ret langt fra Bas van Fraassens konstruktive empirisme. Lad os lave den antagelse, at givne beviser kaldte på en ny eller revideret teori. Hvis realisten og antirealisten, her tænker jeg på den konstruktive empirist, gik hen og valgte den samme teori, hvad er så forskellen. Bird kalder teorien sand og Bas van Fraassen kalder den empirisk adequate. Men teorien er den samme. Den egentlige forskel ligger vel i, at Bird i skikkelse af realist kan forklare, og også forklare på basis af ikke observerbare entiteter.

Jeg vil sluttelig konstatere, at jeg opfatter diskussionen som særdeles interessant. Vi bliver aldrig færdige med at diskutere hvorledes verden kan opfattes, og al den stund, at verden er i konstant bevægelse, sætter ekstra fokus på udfordringen, hvilket da også avisklippet på forsiden indikerer.


 Hardy Pedersen