Filosofi og religion


Opgave nr. 4 i Filosofi: Introduktion
Hold 1802-2
Opgaveløser: Hardy Pedersen

Indholdsfortegnelse:   
Problemformulering         
Gudsbeviser                     
Indsigelser                      
Konklusion                     

Problemformulering.

Følgende påstand fremkom i radioen forleden: Filosofien har ikke været i stand til at afklare spørgsmålene omkring menneskelig eksistens. Spørgsmålet er, om religionen kan.

Eksisterer der en Gud? Spørgsmålet er interessant al den stund, at begrebet Gud tilsyneladende har været drøftet lige så længe, og i sammenhæng, med drøftelserne af vor erkendelse.
Der er tale om en gammel filosofisk disciplin som forsøger at klarlægge religiøse antagelser gennem kritisk granskning. Nogle filosoffer har således anvendt den filosofiske metode til at tilføre religion nye vinkler. Andre har anvendt samme metode, men med andre hensigter.
Al religionsfilosofi handler imidlertid om de spørgsmål, der kommer, når religions-forhold (doktriner) testes ud fra rammerne af fornuften. Her opstår problemet, og et gennemgående spørgsmål er : Eksisterer Gud?
    - Teisme - ja 
    - Ateisme - nej
    - Agnosticisme - ikke tilstrækkelig bevis for at dokumentere en Gud

I forskriften til Philosophy of religion sammentrækkes nogle synspunkter, samtidig med der stilles en række spørgsmål, herunder:
-    Definitionen af Gud :  god, powerfull, ekstern bygger af verden - eksisterer en sådan figur?
-    Er Gud personlig ( teisme) eller upersonlig (panteisme)
-    Virker Gud i verden (teisme) eller er Gud på afstand, et ikke defineret sted (deisme)
-    Er der kun én Gud(monoteisme) eller er der flere (polyteisme)

Ontologisk argument: ingen empirisk basis, men Gud må eksistere
Cosmotologisk argument: intet er uden grund ( uncaused)
Teleological argument ( argument fra design)  verden må nødvendigvis være baseret på en super   Intelligent ( supreme mind) vidende enhed, ellers ville verden ikke se ud som den gør.

Det traditionelle dilemma er, hvorvidt der er en uforenelighed imellem påstanden at Gud er alvidende, og at en person kan have en fri vilje
    - ”hvis Gud ved hvad jeg agter at gøre, er jeg vel uden skyld i mit gøremål”
·    Menneskers religiøse traditioner påvirkes af graden hvormed de religiøse grundsætninger fortolkes:
    - hvorledes tilpasser vi os forskellige krav/holdninger i forskellige religioner
    - kan deres synspunkter harmoniseres, eller er synspunkterne uforenelige

Som det fremgår, er der mange vinkler at vurdere ud fra. Jeg kan ikke undlade at holde tro og viden op imod hinanden. I erkendelsesteorien arbejdes der med viden, herunder den traditionelle treenighed imellem kriterierne sandhed, mening og retfærdiggørelse. Hvorledes kommer Gudetroen ind i billedet. Et sted noteres, at Gud er sandheden, men det er svært at bruge i en sandhedsdiskussion.

Gudsbeviser.
Gudsbeviserne er påstande omkring Guds eksistens, og har rod helt tilbage til oldtidens filosoffer.
Kosmologisk Gudsbevis. ( first mover, first cause) 
-    ting kan ikke bevæge sig af sig selv. Der er en årsag, og denne første årsag – førstebevæger – er Gud. Defineret af Aquinas
-    alt har en årsag, intet kan komme af intet. Der må være en første årsag – det er Gud
-    noget opstår og forgår, det kan altså eksistere og ikke eksistere. Der må være en årsag/nødvendighed til at noget eksisterer, ellers ville intet eksistere, og det er absurd, påpeger Aquinas. Da der er noget der eksisterer, da der er en verden i eksistens, da må der være en Gud hvori nødvendig eksistens eksisterer.
Karakteristisk for disse kosmologiske Gudsbeviser er, at de alle benægter uendelighed og for at komme udenom dette problem placerer man Gud som den første, igangsætteren.
-    den første bevægelse - den første årsag - den første nødvendighed

Ontologisk gudsbevis.  ( God is a perfect being)
I begrebet Gud ligger, at Gud må eksistere. En påstand helt uden erfaringsmæssig grundlag. Gud er fuldkommen, hvilket forudsætter eksistens. Manglende eksistens er lig med manglende fuldkommenhed.

Hegel bidrager med den påstand, at eksistens kan gradbøjes. Jo mere konkret og sammenhængende man har/ser tingene, jo mere eksistens er der. Da Gud indeholder det højeste væsenssammenhæng og dermed den højeste eksistens, da vil en verden uden Gud ikke give nogen mening.

Teleologisk gudsbevis. (Design argumentet)
et bevis der ud fra den målrettede orden der er i naturen slutter, at der må være en Gud bag denne naturens orden. Kant kritiserer beviset ud fra, at formålsbegrebet her anvendes udenfor sit anvendelsesområde. Vor enorme komplekse verden må være skabt af noget/nogen – Gud

Entropologiske Gudsbevis.
al bevægelsesenergi vil med tiden omsættes til beliggenhedsenergi, en ren fysisk betragtning. Da verden er i bevægelse, må der have været (være) en Gud, ellers ingen grund til at verden skulle begynde at eksistere.

Det moralske Gudsbevis er i Kants version dannet ud fra menneskets opfattelse af at være forpligtet til at stræbe efter det højeste gode. Da mennesket kun i ringe grad er herre over eget liv, ja da må der eksistere en Gud, der former naturen således, at mennesket kan leve op til sine forventninger.

Det pragmatiske gudsbevis er virkelig pragmatisk, idet det bygger på, at manglende tilstedeværelse af en Gud vil føre til håbløshed og pessimisme.
Det historiske gudsbevis (etnologiske gudsbevis) er også af pragmatisk art, idet det bygger på, at da alle folkeslagene i verden har antaget at der findes en Gud, ja så må Gud vel findes. Alternativt har alle disse folkeslag, delvist uafhængig af hinanden, taget fejl. I fortsættelse heraf kan nævnes
Det psykologiske gudsbevis baseret på, at Gud selv kan være ophav til menneskenes forestillinger om Gud.
  
Nævnte eksempler på gudsbeviser kan være vanskelige at forholde sig til, idet beviserne alle baserer sig på antagelser, tro og ikke deduktive påstande.
Kant betegner argumenterne som psyko/teologiske, idet de alle tager udgangspunkt i nogle facts i verden og derefter forsøger at udlede eksistensen af noget guddommeligt.

Descartes systematiske angrebsvinkel er interessant, idet han nedbryder komplekse emner i intuitivt erkendelige mindstebestanddele for derefter at bygge op efter strenge logiske regler. Metoden er logisk i den matematiske verden ( differentiering og integrering) men ifølge Descartes også anvendelig på religiøse og moralske emner. Såvel som man i den matematiske verden har veldefinerede enheder kommer Descartes til lignende enheder indenfor ortologi, den erkendelige  enhed, der er klar for alle. Descartes begrunder sin egen eksistens i Gud og opstiller følgende:
-    Descartes har en ide omkring Gud, en perfekt eksistens
-    Denne ide om Gud har formel eksistens
-    Hvad der har en formel eksistens må have en formel eksisterende årsag
-    Der må være så megen total perfektionisme i årsagen til ideen, som der er i ideen selv
-    Descartes ide om Gud har uendelig perfektion
-    Gud har formel eksistens
Bevisførelse eller ej, systematikken er klar og holder sig til Descartes analytiske udtryksform.

Indsigelser.
Der er mange påstande og meninger omkring eksistensen af Gud. Ifølge Nagel kan kritikken vurderes ud fra følgende vinkler:
-    teisme er meningsfuld, men må forkastes, enten på grund af manglende positiv bevisførelse, eller på grund af overvældende negative forudsætninger
-    teisme er ikke meningsfuld, og må alene af den grund forkastes

Kosmologisk argument – som går på, at alt har en årsag, en første årsag. Hvis denne påstand fastholdes, så må samme krav stilles til Gud, også Gud må have en årsag. Hvis Gud kan være årsag til sig selv, hvorfor kan så ikke også verden være det. Herudover er påstanden om den uendelige regres ikke holdbar i dag med vor viden omkring matematisk analyse. Det kosmologiske bevis holder ikke.

Ontologisk argument
Dette Gudsbevis er omdiskuteret, idet der er tale om en ren påstand. Aquinas stod bag de kosmologiske og de entropologiske beviser, men ikke denne. Det gjorde derimod både Descartes og Spinosa. Ligeledes Kant meldte fra ved at påstå, at eksistens ikke var en egenskab på linje med andre egenskaber. Kant påstår, at man udmærket kan tildele ikke eksisterende ting egenskaber, og nævner som eksempel egenskaber ved mønter, som ikke nødvendigvis eksisterer.

Indsigelserne indtil nu er rent dialektiske og forsøger at bevise Gud uden nogen form for emperi.

Perfektionsargumentet kan imødegås ud fra den forældede opfattelse, at virkeligheden er baseret på et årsagskoncept. Dette, at noget altid vil være bedre end noget andet er ej heller holdbar, idet der ikke nødvendigvis findes eller kan findes noget absolut bedst. I bedste fald vil vurderingen være baseret på en subjektiv association baseret på grader af realitet. Den holder ikke.

Pascals væddemål (wager) tilfredsstiller agnostikeren, idet argumentet tager udgangspunkt i, at enten eksisterer Gud eller også eksisterer Gud ikke. Hvis vi tror på Gud og Guds eksistens, vil vi blive gengældt med evindelig lyksalighed i himlen. Hvis vi tror på Gud og han ikke eksisterer, så vil vi i værste fald gå glip af nogle syndige fornøjelser.

Hvis vi ikke tror på Gud og Gud eksisterer, da kan vi gælde os over nogle syndige fornøjelser, men vi må forvente evindelig fordømmelse. Hvis vi ikke tror på Gud og Gud ikke eksisterer, da vil vor synd ikke blive straffet.
Vil nogen rationel gambler lade få syndige oplevelser medføre risikoen for evindelig fordømmelse?

Udover ovennævnte ældre indsigelser mener jeg Lars Lønstrups artikel i sidste universitetsavis ”Livet i en verden uden Gud” bidrager til diskussionen. Artiklen tager udgangspunkt i Niels Bondes undersøgelser af liv og livs udvikling så langt tilbage man i dag kan komme. Udpluk fra artiklen:
-    naturvidenskab og gudstro udelukker hinanden
-    op til 1800 tallet var det god tone at have Gud som skaber af al liv i færdig form
-    i moderniseret udgave: Gud stod bag en skabelsesproces der gradvis giver liv til det ene levende væsen efter det andet
-    der består et slægtskabsforhold mellem al liv på jorden, at f.eks. mennesket, og andre skabninger,  er en udvikling fra andre livsformer – over meget lang tid. Dette strider imod at” mennesket er skabt af Gud og i Guds billede”. Religion contra evolutionsteori.
-    Påstanden omkring spontan genese, liv kan opstå af sig selv under rette betingelser, går ligeledes imod Gudsbeviserne.
-    Arter kan uddø kollider med religionsopfattelse – uanset om de uddør eller ændrer sig – så er der konflikt.

Konklusion.
Artiklen viser, at naturvidenskabelig udvikling stiller større og større krav til religionsforklaringerne. Konflikten er ikke løst og bliver det næppe nogensinde. Én af årsagerne kunne være, at naturvidenskabens spørgsmål/svar er eksakt videnskabelig, hvorimod religionens tilsvarende spørgsmål/forsvar er mere kulturelt/historisk betingede. Derfor et det næppe muligt at give et reelt  svar på startspørgsmålet: kan religionen løse eksistensforklaringen bedre end filosofien, idet de to forklaringer ikke er ens videnskabelig funderet.

Undervejs har jeg mødt påstanden om, at begreber ikke kan gøres til genstand for sandhedsprøvning. Dette medfører, at vi er i problemer, så længe vi arbejder med Gud som et begreb, og derfor ikke kan anvende de almindelige sandhedskriterier for viden og sandhed.

-    Gud eksisterer: skal være sand – dette kan ikke dokumenteres
-    Vi skal mene at Gud eksisterer – ok, det kan vi mene, et trosspørgsmål
-    Vi skal være retfærdiggjort i, at Gud eksisterer.

Sidste punkt er behandlet i gudsbeviserne, men jeg mener ikke man ad filosofisk vej kan komme i mål med beviset. Dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at Gud ikke eksisterer, det kan blot ikke bevises ad filosofisk/videnskabelig vej.

Så er der troen og påstandene i Gudsbeviserne tilbage. Med udgangspunkt heri må det være helt op til hver enkelt, hvilken holdning man har til spørgsmålet. Selv om man ad filosofisk/ naturvidenskabelig vej kan gøre Guds eksistens tvivlsom, forhindrer dette jo ikke mennesker i at tro og forholde sig til Guds spørgsmålet - og have det godt med det valg eller den holdning, man lægger til grund for sin eksistensen.


Med venlig hilsen – og tak for et spændende efterår.

Hardy Pedersen